Hvad er Cloud Computing?

Cloud computing spås at være udtryk for en internetrevolution som vil medføre en radikal ændring i måden vi i dag udnytter IT i forretningen. Du hører ofte begreberne “The Cloud” og cloud services, men hvad betyder det egentlig – og er der forskel på begreberne? Vi begynder med at definere hvad utility computing er, hvorefter cloud computing får mest opmærksomhed.

Læs i øvrigt også vores speciale “Cloud Computing – i et teknisk og strategisk perspektiv” (nov. 2008) samt vores guides til at komme i gang med Amazon Web services.

Utility computing
Utility computing relaterer sig til forretningsmodellen, som bygger på leverance af computerressourcer (rå regnekraft eller storage) og hvor modtageren betaler efter forbrug. Den klassiske sammenligning er udbud af elektricitet, leveret gennem et stik i væggen og afregnet efter forbrug. Man behøver ikke fortælle el-værket at man skal bruge mere strøm. Den er der bare. Det mest brugte eksempel på optimal udnyttelse af denne forretningsmodel er Amazon Web Services (AWS).

Den primære fordel ved utility computing er økonomien. Virksomhedernes datacentre besidder en enorm overkapacitet fordi de skal kunne performe selv i peak-perioder. Da en peak kun indtræffer få dage i løbet af et år, skal der ikke en matematiker til at udregne at dette resulterer i en overkapacitet, som mest af alt er synlig på bundlinjen. Utility computing giver mulighed for kun at betale for de computerressourcer man har brug for, når man har brug for dem. Som så mange andre IT-leverancemodeller før den, vil utility computing blive drevet frem af et positivt økonomisk rygte. Grundet det økonomiske aspekt, vil enhver virksomhed i nær fremtid være tvunget til at forholde sig til om og hvordan den bedst kan gøre brug af utility-modellen. Andre burde måske i endnu højere grad overveje det for at forbedre deres IT-omdømme (Jf. CSC og SKAT ). Her fik vi så lige sneget problemstillingen i vores speciale ind – mere om dette følger.

Cloud computing
Cloud computing er et bredere koncept end utility computing. Cloud computing relaterer sig til den underliggende arkitektur hvorpå services eller applikationer designes og distribueres. Det centrale er ideen om at applikationer kører et sted i “skyen” internt eller eksternt.
Virksomheder har i flere år brugt dette koncept til at etablere deres egne interne sky(er) hvor applikationer kan udvikles, testes og distribueres. Ideen er den samme men kaldes oftest grid computing.

Lidt groft opdelt er der fire kategorier af cloud computing:

  • Applikationer (…du kender Google Apps)
  • Platforme (Komplet og skalerbar udviklerplatform. Tænk LAMP-stack on-demand, brug Mosso eller Google App Engine)
  • Infrastruktur (Amazon web Services, fx. S3 og EC2 – Brug 100 servere i en time og forlad biksen)
  • Value add/integration (Hadoop-frameworket, queuing-services, sikkerhed, Open-ID)

Applikationer i skyen
Applikationer i skyen er hvad de fleste kender som Gmail, hotmail, wordpress, Google-docs, søgemaskiner osv. Virksomheder tilbyder en applikation via internettet, som mange brugere kan tilmelde sig og bruge samtidig. Det er samme service, samme kode og (måske) samme server applikationen kører på. Det smarte er, at man som bruger af applikationen oplever den som unik, enkeltstående og tilpasset den opsætning man ønsker. Man behøver ikke bekymre sig om hvor dataene ligger, hvordan de opbevares og hvem der vedligeholder applikationen. Det ligger bare et sted “i skyen”. Man kan altid logge ind, uanset hvor man er på internettet. I et mere forretningsorienteret perspektiv kalder man det Software as a Service, hvilket i øvrigt er hvad vi har behandlet i projektet “Software as a service – i et strategiske kundeperspektiv“.

Platform as a Service (PaaS)
PaaS er kommet til efter SaaS. PaaS henvender sig til udviklere og programmører. PaaS tilbyder udvilere at udvikle applikationer som hostes i “skyen”. Det interessante er, at når man uploader og afvikler applikationen, aner man ikke hvorfra det sker. Nøjagtig som med SaaS, bør det ikke have nogen relevans, bare det virker. Hvad der er PaaS’s fordel over lokalt hostede applikationer er, at skalerbarhed er en selvfølge. Kræves der eksempelvis med kort varsel 4 servere i stedet for 1 til at køre applikationen, så sker det automatisk i takt med at ressourceforbruget stiger. Dette giver en uendelig buffer, som aldrig er højere end det aktuelle forbrug. Det begynder at give mening når vi nu kan oplyse at det koster $ 0.10 i timen at have en server kørende i Amazons Elastic Compute Cloud. Andre eksempler er Google App Engine, Mosso og SalesForce.com. Den service der reelt sælges er netværket af servere (“skyen”) som kanaliserer forespørgsler og kommandoer fra en eller flere applikationer, som afvikles “i skyen”.

Flere har forsøgt at definere cloud computing ved at sammenligne det med tidligere computing-modeller; Outsourcing, Pay-as-you-go, On-demand, ASP osv. Dette er måske ikke helt forkert, men der er meget mere i det en det. Hypen er heldigvis ved at lægge sig, så de sande forretningsmæssige muligheder kommer til syne. Dermed ikke sagt at cloud computing er blevet almindeligt i (danske) virksomheder. Langt fra! Der eksperimenteres ude i virksomhederne lige nu – ofte uden at ledelsen eller afdelingsledere er klar over det. Derfor vil det formentlig være ad denne vej (bottom-up) at cloud computing vil finde vej ind i virksomhederne.

~ af anderskann på juni 17, 2008.

6 kommentarer to “Hvad er Cloud Computing?”

  1. Tak for en spændende artikel. Jeg sidder lige tilbage med et enkelt spørgsmål. Hvordan ser du mulighederne for at Fibernet selskaberne kan profitere af Cloud Computing, såfremt de investerer i udviklingen igennem dette? Som jeg ser det, så har de netop udfordringen at der ikke er nok tunge applikationer som kan retførdiggøre at kunden skal bruge 100 Mbit/s forbindelser.

    • Vi ser netop nu begyndende tendenser til at områder som gaming og netbaseret udlejning af spil og film vinder frem. Jeg tror personlig ikke vi kommer til at se Fibernet selskaberne som udbydere af sådan indholdstyper, men ja, Fibernetselskaber kan klart profitere af initiativer som OnLive (http://www.redherring.com/Home/25965), da folk vil begynde at afterspørge større båndbredde.

      Spørgsmålet er så om ikke Moores vs. Groves love vil skabe visse udfordringer i forhold hertil? (se specialets afsnit 1.1.1.4)

  2. Spændende artikel. Computerworld.dk har lige skrevet en lang artikel om Cloud Computing, som er lidt mere opdateret😉

    http://www.computerworld.dk/art/112183

  3. Tak for den gode artikel – kender du andre gode cloud leverandører, ud over http://www.cloud.dk og http://www.rackspace.dk?

  4. […] En mere uddybende artikel om dette kan læses her: Hvad er Cloud Computing. […]

  5. […] En mere uddybende artikel om dette kan læses her: Hvad er Cloud Computing. […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: