I følge Carr og hans kilder, aftages 20% af alle servere til en håndfuld firmaer, der bruger dem i deres “sky”

http://www.roughtype.com/archives/2009/03/the_coming_of_t.php

Edge computing, sættes kort ind i sammenhængen, men forvent ikke en dybere definition

/Martin

Computerworld Årsnumer 2009

Vi medvirker i artiklen “Hype eller hit: Skyen er over os” som udkom i Computerworld’s Årsnummer 2009. Artiklen fokuserer på hvorfor større virksomheder tøver med at anvende cloud computing mens mindre virksomheder lige nu rykker på teknologierne.

I artiklen lukker vi bl.a. op for debatten om hvorvidt cloud computing vil få medvind af den verdensomspændende økonomiske krise. Hvorvidt krisen har genereret større tilslutning til cloud-services er usikkert.

MEN, der er netop publiceret en læseværdig artikel fra RAD Lab (institut ved Berkeley University, USA) : Above the Clouds: A Berkeley View of Cloud Computing

For os er det interessant at artiklen kommer frem til mange af de samme konklusioner og anbefalinger som vi præsenterede i vores speciale om cloud computing. Vi berørte også selv de økonomiske aspekter i at anvende cloud computing i forhold til traditionel infrastruktur, men vil ikke betegne dette som en dybere analyse. I  Above the Clouds: A Berkeley View of Cloud Computing præsenteres nu en formel der forventes at kunne udregne potentielle besparrelser ved at anvende cloud computing i forhold til traditionel infrastruktur:

UserHours_cloud × (revenue − Cost_cloud) ≥ UserHours_datacenter × (revenue – Cost_datacenter / Utilization )
(Kilde)

Venstre side multiplicerer nettoindtægt pr. cloud-time med antallet af bruger-timer, hvilket giver den forventede fortjeneste ved at bruge Cloud Computing.

Højre side udfører den samme beregning for en fast kapacitet i et datacenter ved at udregne den gennemsnitlige ressourceudnyttelse, herunder nonpeak-perioder, i et datacenter (utilization på 100 % angives med 1,0). Siden med den største værdi repræsenterer en mulighed for højere fortjeneste.

Det ligner et realistisk bud på at udregne cloud-økonomiske scenarier. Har du praktiske erfaringer, så del dem endelig her på bloggen.

Kommentarer vedr. Computerworld-artiklen eller cloud-økonomien generelt er også mere end velkomne.

Men der har ikke været så meget nyt under solen siden vi afsluttede vores speciale om emnet i slutning af 2008. Efter vores bedste overbevisning er Amazon web services stadig førende i sit felt mens andre mindre virksomheder piggybacker på konceptet og tilbyder value added services inden for skalering og administration af en stack (fx. Rightscale og Heroku). Microsoft synes med Azure nu også at gå all-in med en cloud computing-satsning – en udvikling der bliver spændende at følge med i.

I går var jeg på ICT-messen i Bella Centeret i København hvor paneldebatten om cloud computing  mest af alt bød på klicheer som også eksisterede for et år siden, hvor vi begyndte vores arbejde inden for emnet.

I debatpanelet sad:

• Max Olsen, Associate director i Gartner
• Trond Heier, Adm. direktør i Redpill Lindpro (Norge)
• Brian Vinter, Professor ved Københavns Universitet
  

De repræsenterede tilsammen professoren som sagde at “vi har jo haft grids i mange år, så hvad skal vi med en ny betegnelse?” – Gartner-konsulenten som omtalte hype (Gartners teknologiske glaskugle) og spåede om fremtiden, og endelig direktøren for et firma der leverer SaaS-løsninger og drifter virtuel infrastruktur baseret på open-source software. Tilsyneladende et spændende setup, men udfaldet var meget klichéefyldt – især hvis man i løbet af det seneste år har fulgt bare lidt med i mediernes omtale af cloud computing. På opfordring fra de tilhørende, blev snakken hurtigt ledt hen på emner som sikkerhed, privacy og availability, begreber som stadig synes at være genstand for de største bekymringer for cloud computing. Måske er frygten berettiget – måske blæses problematikken blot op af virksomheder som nyder godt af at bevare status quo?

Her på bloggen har vi tidligere omtalt “money in the mattress-teorien” som bygger på at før vi lærte at stole på bankerne, syede vi formuen ind i madressen fordi det blev anset for mere sikkert. I dag er det lige omvendt. Denne klichefyldte analogi blev således også fremhævet af Trond Heier (Redpill Lindpro). Analogien er måske stadig god men ikke engang comon’s artikler værdig længere. Der må simpelthen kunne fremhæves bedre argumenter hvis man som virksomhed vil gøre sig gældende i branchen.

I vores speciale, som også er at finde på bloggen, har vi givet mulige svar på mange at de problematikker som stadig optager folk. For at skubbe danske virksomheder og andre interessenter fremad i snakken om cloud computing, har vi i specialet fokuseret på IT-strategiske, økonomiske og driftsmæssige aspekter som efter vores mening bør optage virksomheder mest af alt i den kommende tid.

Lad os derfor komme videre i snakken om cloud computing med følgende i baghovedet:

1. Det må alt andet lige være i cloud- og SaaS-udbydernes interesse at levere sikre løsninger til deres kunder. Selv det mindste medieomtalte sikkerhedsbrud hos en cloud-udbyder vil betyde den sikre død for denne. Selvom markedet endnu ikke er modent for alle leverandørers vedkommende, så forvent kun at det går i den rigtige retning. Imens bør du så…

2. begynde erfaringsopbygningen inden for cloud computing og SaaS i din virksomhed. Selvom virksomhedens mål for nuværende ikke er at anvende cloud computing, vil erfaringsopbygningen være nødvendig for at kunne følge med konkurrenterne allerede inden for et par år. Samtidig vil det med eksisterende erfaring være nemmere at opstarte projekter der indeholder aspekter af cloud computing-tiltag.

Det var alt for nu. Kommentarer er velkomne.

Vi har fået henvendelser fra venner, bekendte samt andre der er meget interesseret i at læse specialet. Derfor har vi valgt at gøre det tilgængeligt her på bloggen. Download: Cloud computing – i et teknisk og strategisk perspektiv

Vi skylder desuden vores vejleder, John Gøtze, en stor tak for hans altid konstruktive og kompetente måde at vejlede på! Vi kan kun anbefale andre at vælge John som vejleder.

Også tak til de virksomheder som har stillet deres viden og erfaringer til rådighed for vores behandling af emnet cloud computing.

Han samler op på forskellige synspunkter om hvad indflydelse Cloud Computing får på internettet, og definerer desuden forskellige typer af Cloud Computing.

Det er bestemt et kig værd: http://radar.oreilly.com/2008/10/web-20-and-cloud-computing.html

”I Skyen” bliver brugt i flæng om alt hvad der foregår på internettet. Og internettet er som alle ved, der hvor pirater og hackere lever side om side med pædofile og cyber-terrorrister. Hvilken virksomhed med ansvar egne og kunders vitale data ville overveje at lægge ting dér ud, i skyen?

Først og fremmest er det vigtigt at præcisere hvad Cloud Computing er, og ikke mindst hvad det ikke er.

Der sættes ofte lighedstegn mellem Cloud Computing og Software as a Service, der dækker over hostede løsninger, der tilgås med browseren vi nettet og afregnes på taxameter basis (ofte i kr. pr. bruger pr måned som mindste enhed). Cloud Computing og SaaS har da også store ligheder, men er også vidt forskellige i deres brugsscenarier. SaaS henvender sig især til mindre virksomheder, der kan benytte Software services der før var forbundet med store opstartsomkostninger og derfor var forbeholdt større virksomheder. SaaS er hovedårsagen til at ERP-systemer og CRM-systemer i løbet af de sidste par år er blevet tilgængeligt til alle typer virksomheder for få hundrede kroner om måneden.

Cloud Computing forholder sig mere til den driftstekniske og infrastrukturelle dele af IT. Det er en måde at få leveret råvarerne der normalt kommer ud af et datacenter som en service fra en leverandør over internettet. Men fordi det leveres over internettet betyder det ikke at det florerer rundt på nettet blandt alt det andet der foregår derude. Cloud Computing råvarerne kan udveksles lige så nemt og sikkert som transaktioner af penge bliver gjort via netbanker. Cloud Computing leveres af top-profesionelle datacentre, der udefra nok mere ligner et militært sikret område, end en typisk internetvirksomhed.

Men hvad er det man køber fra en Cloud Computing leverandør?

Cloud Computing er i sin enkleste form, en måde at flytte alt det der foregår i eget datacenter ud i Cloud Computing udbyderes mega-datacentre. Hvorfor skulle man så gøre det? Og er det ikke bare gammel vin (IT-outsourcing) på nye flasker? En af de største omkostninger ved in-house IT-drift, er alt det spild der er forbundet. Et datacenter består ikke blot af et par computere på en reol i kælderen, men af dyrt og komplekst udstyr til køling, styring, backup og overvågning. Udover alt det dyre hardware, skal der en masse højtuddannet (og højtbetalt) personale til at holde hele dette datacenter kørende. Og det er lige netop det man køber som en service af en Cloud Computing udbyder; adgang til at benytte regnekraften, lagerpladsen og kapaciteten fra et top-professionelt datacenter, uden at skulle bekymre sig om alt det andet. At der ikke skal tænkes på hvordan datacentret holdes kørende, frigiver tid og resurser til at fokusere på det som man er god til, sin kerneforretning. Men fordi bekymringerne ligger hos andre, betyder jo ikke at de er forsvundet. Cloud Computing udbyderne er bare så meget bedre, og gør det i så stor en skala, at få kan følge med på både et økonomisk og teknisk plan. Men argumentet for at benytte Cloud Computing er ikke blot at lade andre, der er meget bedre til at drive et datacenter gøre det og opnå lidt stordriftsfordele derigennem. Fordelene ligger dybere i den måde Cloud Computing virker på.

Cloud Computing som en teknologi

Med Cloud Computing forstærkes argumenterne, som gør outsourcing attraktivt. Undersøgelser af virksomheders servermiljøer har afsløret at de fleste servere ligger på en gennemsnits belastning på mellem 5 og 20 %, hvilket i de fleste tilfælde må kaldes en elendig udnyttelsesgrad. Outsourcet eller ej, så deles den fysiske hardware ikke, og dette spild lever videre, i form af en overkapacitet. Men med Cloud Computing er det anderledes. I Cloud Computing udbydernes datacentre, bruges der teknologier kendt fra Grid Computing til at samle resurserne fra flere tusinde servere i en samlet pulje, og med virtualiserings- og load-balancing teknologier deles disse resurser op igen, så de kan sælges til aftagerne som forbrugsafregnede enheder. Det virker måske som en omvej, at samle noget for at skille det ad igen, men resurserne gennemgår en vigtig transformation gennem forløbet; De bliver virtualiseret og dermed løst koblet til de underliggende servere. Dermed kan hardware deles mellem forskellige kunder, og spildet kan mindskes markant. Denne form for rationalisering, giver ud over de umiddelbare besparelser også andre fordele. Skalerbarhed. Alle elementer i et Cloud Compouting datacenter er bygget til at skalere. Cloud Computing opererer i så stor en skala og leverer til en så bred vifte af kunder, at de kan håndtere store udsving i behovet for kapacitet. Og det er i virkeligheden her hele fordelen ved Cloud Computing gemmer sig. Når du som kunde har brug for 1000 servere, er det hvad du får og betaler for, men når du senere kun har brug for 10 skal du ikke betale for de andre 990 servere. Udbyderen realisere dette ved at kunne genbruge de samme resurser til andre kunder. Den bløde og fleksible størrelse som ”skyen” refererer til, er altså ikke helt så udefinerbar og tåget, men en fleksibel og dynamisk omstrukturering og optimering af leverance af computer resurser. Cloud Computing er ikke blot en ny forretningsmodel, men også en ny teknologi der muliggør at forretningsagilitet i den grad kan realiseres på helt nye konkurrencevilkår.
Cloud Computing burde måske hedde Baloon-computing, da det er en bedre analogi med en elastisk størrelse der både kan blive større og mindre og bevare sin fleksibilitet. Men hermed kunne man fejlagtigt foranlediges til at tro at der blot er tale om varm luft.

Det bliver spændende at se hvornår Danske Bank ikke går ned hver gang IBM gør, hvornår SKAT kan klare at de fleste danskere laver deres skatteindberetninger inden for den samme uge, eller kort sagt, hvornår dynamisk tilføjelse af IT-resurser bliver en realitet blandt dem der er kendte for at være mest konservative når det kommer til at tage nye teknologier i brug.

De mindre virksomheder er allerede begyndt.

Slides fra vores 1 times præsentation kan hentes her.

Links fra præsentationen:

http://timesmachine.nytimes.com/browser

http://aws.amazon.com

Men, det betyder jo ikke at der ikke sker noget interessant derude. IDC har netop lanceret en artikelserie om Cloud Computing, som vil blive til i løbet af de næste par uger. Der er allerede 4 artikler der er klar til læsning.

Oversigt over artiklerne kan ses her:http://blogs.idc.com/ie/?p=189.

Især ser “The Transformative Interplay Between Cloud and Traditional IT Offerings” ud til at være rigtig god.

SaaS er bestemt en mulig indgang til at benytte CC, men leveres ikke eksklusivt på en CC-platform. Det kan diskuteres, om SaaS udbydere, kan sælge deres produkt på at være multitennant med de fordele de indebær, når de ikke selv benytter en underliggende skalerbar infrastruktur.

Netop det at ikke alle SaaS-udbydere selv kan benytte en platform der sælges med nogle af samme argumenter som SaaS-produktet, sandsynliggør at modenheden af CC endnu ikke er høj nok, og at virksomheder i mange tilfælde ikke er klar til at tage CC til sig.

Omvendt kan man også sige at brugere af SaaS-produkter, får leveret deres services fra et sted ude på internettet, som ofte kaldes skyen … Men er alle services fra nettet Cloud Services ?

Amazon har netop udgivet et whitepaper om netop dette emne:
http://s3.amazonaws.com/aws_blog/AWS_Security_Whitepaper_2008_09.pdf

Så er der lidt weekend læsning

I mange år har tendensen til at outsource både data, regnekraft og hele forretningsenheder og processer til andre virksomheder været stigende. Virksomheder har vænnet sig til tanken om at dele leverandør med andre virksomheder, heriblandt konkurrenter på mange områder. Men én ting er at dele leverandør med andre, noget andet er at dele hardwaren helt ned til det mindste. På nogle områder er ”skyen” både løsningen og problemet; ønsket om en dynamisk og skalerbar it-udnyttelse, og samtidigt forventninger om fuld transparens og garanti er i øjeblikket et stort emne i debatten om Cloud Computing. Det står klart at den stigende tendens til at outsource har optimeret udnyttelsen af IT-ressourcerne i virksomhederne samtidig med at virksomhederne bedre kan fokusere på deres kernekompetencer og lade resten blive håndteret af virksomheder der har netop denne håndtering som deres kernekompetence. Tendensen har udvisket den strategiske og forretningsmæssige fordel i mange IT-investeringer (IT doesn’t matter) da mange IT-ydelser, selv meget komplekse, udbydes og konsumeres som en hel service, og dermed giver mere økonomisk transparens for forretningen. På grund af ensartede IT-investeringer og outsourcing, er forventninger til fordele således blevet nedjusteret. Men det gør ikke at IT-investeringer er blevet trivielle eller overflødige, men blot at forandringer i forretningen gennem Business Process Reengineering med IT, er blevet et overlevelsesparameter mere end en genvej til et forspring foran konkurrenterne.

Utility Computing byder på nye værktøjer til at opnå konkurrencemæssige fordele, men står over for en række problemer som IT-outsourcing har håndteret og nedbrudt gennem sin opnåede anciennitet, standarder (såvel defakto som formulerede) og brede accept fra myndigheder og kunder.

Ved outsourcing tages der i mindre grad højde for de mere langsigtede implikationer af valgene der foretages (Lock-in, kompetence opbygning, garantier). Problematikken omkring det modsætningsforhold der er mellem outsourcing udbyder og modtager, hvor udbyderen tjener penge på at skulle modificere og supportere mindst muligt, men modtageren modsat ønsker et højt kvalitetsniveau og smidighed til ingen penge, har tvunget branchen til at formulere komplekse regelsæt for håndtering af ændringer og afvigelser, nemlig Service Level Agreements. Dette har påført IT-drift og outsourcing branchen en substantiel administrativ belastning. Ændrer Cloud Computing, og Utility Computing-forretningsmodellen på nogle af disse faktorer eller er Utility Computing blot den nyeste instantiering af outsourcing?
For at komme i dybden med hvordan virksomheder kan og bør forholde sig til Cloud Computing og de forretningsmæssige implikationer det kan have, er det altså nødvendigt at holde det op mod in- og outsourcing af IT, men samtidigt med åbenhed for at tingene kan gøres på en helt ny måde. For at lave en reel vurdering af Cloud computing, er det nødvendigt at kigge på de føromtalte værktøjer og teknologier.  Men samtidig må man have for øje at IT problemerne nu engang har den anatomi de har, og nye værktøjer allerede har nogle rammer de skal passe ind i, og forventninger til deres performance.

Så er kommer Cloud Computing til at revolutionere outsourcing? Måske, men der et stykke vej endnu

I sidste uge blev vi kontaktet af Anders Høeg Nissen, som er vært på radioprogrammet “Hardisken”, på DR P1. Efter et par møder med Anders, blev vi spurgt om vi ville være med i programmet… Og det ville vi selvfølgelig.

I fredags, kl 15 til 16 var vi altså med i Harddisken live

Hent programmet som Podcast hér: http://dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2008/08/22163847.htm, hvor du ogå kan læse mere om cloud computing.

Det var sjovt og spændende at være gæster i programmet, og stor cadeau til Harddisken for at tage så spænende et emne op.

Den nye feature, der under alfa-test perioden er blevet kaldt Persistant Storage, hedder Elastic Block Store (og har selvfølgelig fået sin tre-bogstavs forkortelse EBS).

EBS adresserer en af de største “mangler” ved EC2, nemlig usikkerheden ved at benytte virtuelle instanser, der kunne gå ned når som helst. AWS skriver selv på deres produktsider om EC2 at man ikke skal planlægge med at opbevaring af data på EC2-instanser nødvendigvis er sikkert. Når man vælger at lukke en EC2 instans ned, mistes den data der måtte ligge på den også. Tilbage har man kun det image man startede med.

Dette har betydet at mange har været tvunget til at benytte “Simple DB” og “Simple Queue Service”, hvilket også medfører nogle begrænsninger i forhold til hvilke app’s der er blev lagt op i skyen.

Men nu er EBS kommet. Faste “blokke” af data kan monteres som drev på de mere flygtige instanser, og for eksempel bruges til at lægge databasefilerne på. Dette begrænser tab af data ved nedbrud betydeligt.

Alt dette er helt nyt og meget aktuelt, og gør at vi må revurdere vores kommende artikel i artikelserien om at benytte AWS. Men sådan må det nødvendigvis være, når man skriver om noget så aktuelt.

Til slut vil vi lige dele lidt gode links om hvad EBS helt præcist er:

Fra Amazon selv:

• Amazon EBS (Elastic Block Store) – Bring Us Your Data
• Amazon EBS – Tool and Library Support

Og fra Amazon’s CTO, Werner Vogels blog “All Things Distributed” (super blog)

• Amazon EBS – Elastic Block Store has launched

Og sidst men ikke mindst fra Right Scale’s blog, som vi tidligere har nævnt her på bloggen.

• Amazon’s Elastic Block Store explained
• Why Amazon’s Elastic Block Store Matters

Hvis det er for voldsomt med fem blog-posts, er den første, “Bring us your data”, en rigtig god introduktion til EBS.

Bladet med vores artikel i (august udgaven), er netop udkommet og kan ses online på prosabladets hjemmeside.

Hele bladet kan hentes som pdf (vores artikel er på side 14,15,16).

Go læsning

Over and out !

Den forrige artikel omhandlede hvordan man kommer igang med at benytte AWS, hvilke hjælpemidler i form af software der eksisterer, samt hvad det koster. Denne artikel går videre med en af grundpillerne i AWS, nemlig Simple Storage Service (S3).

S3 Organizer

Som nævnt i del 1 af artikelserien, er S3 organizer et fremragende plugin til firefox, som kan bruges til at styre dine filer hos S3. Der findes en række andre programmer og plugins som gør det samme, og fremgangsmåden og begreberne er stort set identiske.

S3 Organizer kan hentes her (fylder 73 KB). Efter installationen skal firefox genstartes, og derefter kan det nyinstallerede plugin bruges ved at finde det i “funktioner” menuen. Det første der skal gøres er at plugin’et skal have login oplysninger til ens AWS account. Tryk “manage accounts” i toppen til venstre.

Indtast dine konto oplysninger til AWS. Del 1 i artikelserien viser hvor disse findes på aws.amazon.com.

Derefter er man tilsluttet S3, og kan benytte servicen. Det første man skal gøre, før der kan overføres filer, er at oprette en “bucket” (en mappe). Denne bucket skal have et unikt navn, som ingen andre har benyttet før dig, og man kan senere tilføje, omdøbe eller slette buckets efter behov.

De øvrige krav og regler står dessuden beskrevet i dialogen. En detalje der er værd at lægge mærke til er, at buckets nu også kan placeres i Europa.

Når der er oprettet en bucket, kan filer overføres til AWS. Selve S3 Organizer minder meget om et FTP program, med lokale mapper og filer til venstre og S3 mapper og filer til højre. For at overføre laver man blot drag-n-drop fra højre til venstre eller omvendt.

Klik på ovenstående billede for at se hele skærmbilledet.

Det interessante ved S3 er ikke at man kan uploade filer. Dette kunne gøres mange steder, og til en billigere pris. Det intessante opstår når der skal lægges RIGTIG mange RIGTIG store filer op. Hvor et traditionelt webhotel eller en backup-service er begrænset, er hele ideen med S3 at man bare hælder på, og betaler for hvor meget man har liggende, samt trafikken til og fra S3. Amazon skalerer således for brugeren, og giver en “uendelig” dyb spand til at hælde data i.

Der skaleres dog også mht. at levere dataene ud fra S3-servicen igen. Med et par enkelte klik, kan man vælge hvilke filer der skal være offentligt tilgængelige (eller deles med udvalgte AWS-brugere). Dette gøres ved at højreklikke på filen man ønsker at dele (i højre side):

Dette giver en dialog med mulighederne for deling af filerne:

I ovenstående dialog vælger vi at filen må læses af alle. Rettighederne kan også sættes på en hel bucket, så større samlinger af filer kan deles med enkelte klik.

Når filerne er delte, kan de hentes via browseren (via http), og adressen til filerne er bygget op som følger:
<bucketnavn>.s3.amazonaws.com/<filnavn> . Alternativt kan URL’en findes ved at højreklikke på filen, og vælge “Copy URL to clipboard”:

Samtlige billeder i denne post har vi til eksempel lagt hos Amazon S3, hvortil vi altså linker. Prøv at højreklikke på et af bilederne og vælg ‘Egenskaber’. Læg mærke til URL’en.

Med ét har man altså som enkeltperson snablen i et af verdens største datacentre, med alle de fordele de giver. Der er selvfølgelig ikke gratis, men det er begrænsede beløb. Det giver en enorm styrke og en mulighed for at skalere sine projekter op til at kunne håndtere kæmpe mængder data.

S3 og AWS er dog grundlæggende ikke designet til privatpersoner (selv om det på mange områder egner sig fint til det, og det er helt ok med Amazon), men nærmere til virksomheder som forventer at opleve en eksplosiv vækst. Derfor har S3 en masse funktionalitet, der henvender sig til udviklere. Alle opperationer kan tilgås som webservices via AWS’ API (Aplication Programmers Interface), og dermed implementeres i koden på websites eller i aplikationer.

Træerne vokser ikke ind i himlen

Nu lyder det som om S3 og AWS i det hele taget er det vildeste og smarteste der er sket inden for IT-verdenen i mange år. Men også AWS har sine begrænsninger. På det seneste har der været en noget svingende kvalitet af services med lange nedetider og enkelte eksempler på tabt data. Det er selvfølgelig uacceptabelt. Prisen er også en faktor. Til at starte med er der ingen tvivl om, at det er billigt at benytte S3. Man finder nok ikke en meget billigere måde at gemme, dele og håndtere et par hundrede GB data, taget i betragtning hvad det ville koste at gøre selv. Men ved et stort forbrug, begynder alternativer at dukke op. Der hvor S3 har sin overbevisende styrke, er ved et meget skiftende behov. Hvis man en dag har brug for mange terabytes og dagen efter ikke skal bruge nogen, findes der ikke billigere og lettere måder at gøre det.

Dette leder tilbage til vores fokus i specialet omkring Cloud Computing og Utility Computing, der netop udnytter at mange samlede behov giver et mere udglattet forbrug, der gør at Amazon og andre udbydere kan kapacitetsplanlægge som få andre.

Denne artikel skulle gerne have givet et kort overblik over hvordan S3 benyttes, og hvad det byder på. For dem der vil gå mere i dybden med det, er der meget mere at læse på aws.amazon.com’s sider for udviklere.

Vores artikelserie fortsætter med at kigge på hvordan AWS’s elastiske sky af virtuelle linux instanser (Elastic Computing Cloud eller EC2) benyttes sammen med S3 til at bygge skalerbare servermiljøer i skyen.

Til de interesserede kan den ses her.

På rightscale’s blog har de netop skrevet om hvor vigtigt Open Source er for Cloud Computing branchen.

Bestemt en læseværdig artikel.

Det er også værd at notere sig, at alle clouds hvor vi kender mere til det teknologiske fundament bygger på linux servere, og med xen som virtualiserings platform. Der er markant hvor sjældent man løber ind i windows servere og vmware…

Super gode pointer, som vi lige vil uddybe lidt i denne post.

Udtrykket blev brugt når der blev talt om hvordan det issue der er med at virksomhederne ikke endnu har tillid til Cloud Computing-teknologien og leverandørerne. Denne manglende tillid er noget vi fra starten af har fokuseret meget på, og det var rart at blive bekræftiget i at både Cloud Computing-industrien og virksomhederne, der potentielt kan bruge Cloud Computing, også har stor fokus på netop dette.

Da Greg Papadopoulos (CTo hos Sun Microsystems), adresserede netop denne manglende tillid, sammenlignede han det med den gang bankerne opstod, og folk initielt havde svært ved at få sig selv til at sætte deres penge til banken, mod at få et stykke papir som bevis på at pengene er var deres- I stedet endte folk med at “sy pengene i madrassen”. På samme måde, gav Greg udtryk for at folk i længden vil finde ud af at de Cloud Computing udbydere, der specialiserer sig i udelukkende virksomheders data og logik sikker og tilgængelig, kan gøre dette langt bedre en virksomhederne selv kan gøre det. Det passer også fint med tendensen og teorien om at holde sig til sine kernekompetencer i forretningen.

Der er dog en dimension af “money in the mattress”-teorien, som vi ikke har hørt nævnt, og som, i følge os, også har stor vigtighed. Nemlig den del af at dele sine resourcer med andre, og dermed få økonomisk del af udbyttet. Når man sætter sine penge i banken, og får renter, kan det jo kun lade sig gøre fordi banken får lov at bruge pengene til noget. Det være sig investere eller låne ud til andre kunder. På den måde ligger præcis de sedler man gå ned i banken med ikke i likvide midler, men derimod lader man banken “bruge” pengene for en, for at få del i overskudet gennem renter (meget forenklet billede af bank-verdenen, men de overordnede dynamikker skulle holde ).

Om man om 10-20 år vil kigge tilbage på den gang man stadig brugte client/server-modellen i virksomhederne, med let rysten på hovedet, ligesom vi ser på folk der syede pengene i madressen, er ikke godt at vide, men det peger i den retning