Putting Cloud Computing to work

Dag 3

Structure 08 – Mission Bay Conference Center, San Francisco, CA
Virksomheder bruger stadig internet-infrastrukturen, som var fundamentet for dot.com’erne i slutningen af 1990’erne. Dette betyder, at virksomheders data i 21.årh opererer på teknologi fra det 20.årh. Det er tid til at nye ideer, teknologier og platforme kommer på bordet og danner grobund for ny innovation og etablering af nye forretningsinfrastrukturer. Disse ord kan for så vidt udtrykke baggrunden for konferencen “Structure 08″, som vi har deltaget i i dag.

Talerne
De overordnede emner på konferencen var: Cloud computing, virtualization, Software as a Service og ‘Infrastructure On Demand’. Blandt de mere interessante talere vil vi fremhæve Greg Papadopoulos (CTO, Sun Microsystems), Werner Vogels (CTO, Amazon.com ), Christophe Bisciglia (Senior Software Engineer, Google) og Jonathan Yarmis (Vice Precident, AMR Research).

Den ene del af konferencen idag var panel-debatter, og den anden key-notes.

Panel debat

Derudover er selvfølgelig stor fokus på at netværke, hvilket amerikanerne virkeligt er gode til. Der flyver visitkort gennem luften  og udveksles ideer.

netværk

The Platform Revolution (Jonathan Yarmis):

Structure 08, Jonathan Yarmis
Yarmis talte om disruptive technologies, primært i forhold til  Software as a Service og Cloud Computing. Til vores store begejstring, talte han også om “Everything As a Service” (EaaS). Vores begejstring skyldes at vi (i sjov) har gået og leget lidt med begrebet i forbindelse med vores seneste projekt om ‘Software as a Service’ og også i relation til specialet. Det interessante er at begrebet i store træk betegner hvor computerindustrien vil bevæge sig hen i løbet af de næste par år. Yarmis’s definition af EaaS indeholder:

  • Software/applications
  • Storage
  • Content – music/video, data….

…som er de områder der pt. er mest fokus og konkurrence omkring på markedet. “What we ultimately want is software and services independent of devices we’re carrying”, sagde Yamis. Dette har han formentlig ret i, men hvordan skal vi betale for det, hvem skal levere det, hvilke standarder skal det bygge på og hvad med integration mellem services?? Vi blev lidt klogere på hvad man kunne kalde “New enterprise reality”, men samtidig rejser denne indsigt endnu flere spørgsmål.

Werner Vogels (Amazon.com)

Werner Vogels, ahead in the clouds - Structure 08
Som præsentation af sig selv, lagde Hr. Vogels ud med: “I’m the systems administrator of a book shop in Seattle“. Sarkasmen var til at forstå og som ventet fik han respons fra salen i form af spredte fnis efterfulgt at høj latter. Så var stilen ligesom lagt.

Vogels koncentrerede primært sit indslag om at eksemplificere hvordan Startups som f.eks. Animoto og SmugMug har baseret hele deres infrastruktur på Amazons S3 storage og Amazon EC2. Animoto har ingen lokale servere, men udelukkende desktop-computere. Som leverandør af en Facebook applikation som muliggør deling af små videoklip via Facebook, fik Animoto fra første dag 25.000 nye brugere i timen. For at eksemplificere hvor Amazon i denne sammenhæng gør en forskel sagde Vogels: “Imagine if you came up to a VC (Venture capitalist, red.) and said, ‘I kind of need money for 5.000 servers, I don’t know if we are going to be popular or not’ “.

Det væsentligste statement fra Vogels var at cloud computing flytter infrastruktur fra et være en fast udgift til at være en variabel udgift som skalerer i takt med et øget behov (= øget forretningssucces). Efter at have nævnt endnu et par forretnings-successer, gik Vogels videre til at tale om hvordan fremtiden for computerindustrien kommer til at se ud i hans øjne:

Two years from now, these will be the key drivers:

  • security
  • scalability
  • availability
  • performance
  • cost-effectiveness

Endelig sluttede Vogels af med sætningen: “The only thing you need to access the wealth of service and storage is a credit card.”, denne gang uden sarkasme. :-) Hr. Vogels er ejer af en boghandel OG forretningsmand!

Greg Papadopoulos (Sun Microsystems)

Grep P
Det mest interessante Greg talte om, omhandlede sikkerhed og skalerbarhed.
Om sikkerhed kom det frem, at det, i følge Greg, snart vil være mere sikkert at opbevare sine data i skyen (the cloud), frem for på lokale servere og grids i virksomhederne. Han sammenlignede det med at det også er mere sikkert at opbevare sine penge i banken frem for at sy dem ind i madrassen. En lidt sjov analogi, men samtidig tankevækkende.

Om skalerbarhed sagde Greg, at det alene er en driver for effektivitet og øget håndterbarhed af forretningsressourcer og infrastruktur. Dermed må vi gå fra at tale om computeren som commodity til at tale om computing som commodity. Og dette er vel egentlig hvad cloud computing, som disruptive technology og som fundament for etablering af en ny computer-industri, er udtryk for?

Det har været en spændende dag på Structure-konferencen med mange interessante vinkler på Cloud computing. Vi føler vi er blevet klogere og at vi kan tage en masse indsigt og erfaringer med og hjem. Men samtidig har indslagene gjort os mere nysgerrige (og måske kritiske) i forhold til hvordan den nye computer-industri vil forme sig.

I morgen (torsdag) står den på virksomhedsbesøg hos OpSource i Sillicon Valley. Vi håber at Treb Ryan (CEO, OpSource) kan besvare nogle af vores spørgsmål.

Stay tuned…

Anders og Martin

About these ads

~ af anderskann på juni 26, 2008.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: