Software leveret som en service (god weekend!)
Hvis du er en af dem som, efter at have besøgt vores blog, har tænkt: “Ved de egentlig overhovedet hvad de snakker om?”, så er der godt nyt! Vi har brugt lidt tid på at sætte os ind i hvad det vil sige at få software leveret som en service. Resultatet er denne post, som forhåbentlig vil gøre det klart for alle hvad SaaS er.
___________________________________________________________________________
Software as a service-modellen (SaaS) er den direkte modsætning til den traditionelle måde at anskaffe og benytte software. Med SaaS er det slut med medier, manualer og licenser. Defineret på helt enkel vis, er SaaS ”….software deployed as a hosted service and accessed over the internet” (Chong & Carraro, 2006). I stedet for at købe softwarelicenser til en applikation, fx ERP eller CRM, og derefter installere softwaren på en eller flere klienter, abonnerer en SaaS-kunde på en applikation, som hostes af en SaaS-udbyder. Som Saas-kunde, behøver man derfor ikke eje software for at kunne benytte den. I stedet abonnerer kunden på den eller de applikationer der er brug for. Dermed slipper kunden for selv at vedligeholde, opdatere og drifte såvel selve softwaren, som den hardware, der kræves for at kunne køre applikationen. Dette gør det også nemt at vælge applikationer efter behov samt at skifte SaaS-udbyder uden økonomiske og ressourcemæssige tab (Dubey & Wagle, 2007: 1). Det skyldes at SaaS stiller få krav til virksomhedens eksisterende interne arkitektur. Platformen, som virksomheden anvender, behøves ikke nødvendigvis afspejle den platform SaaS-applikationen anvender, da SaaS-applikationer tilgås via en browser. Arkitekturen som ligger til grund for SaaS-modellen, som beskrevet ovenfor, kan for eksempel skitseres med følgende figur:
Figuren herover viser forbindelsen mellem SaaS-kunder og SaaS-udbydere. Lagene under henholdsvis udbydere og kunder visualiserer, at der er flere kunder og flere udbydere. Det vil sige, at en udbyder kan udbyde SaaS til flere kunder, ligesom en kunde kan benytte sig af flere SaaS-udbydere samtidigt. Derudover viser figuren at kunderne tilgår applikationer via internettet og at applikationerne kører på udbyderens webserver. Hvad figuren ikke fuldt ud viser er, at kunden ud over en eller flere SaaS-applikationer, også kan have interne systemer, som den selv vedligeholder og opdaterer. SaaS-modellen har naturligvis betydning for, hvor data fysisk er placeret og for hvordan data tilgås, hvilket er et af de mest markante punkter hvor SaaS-modellen adskiller sig fra fx mainframe-modellen og klient-server-modellen.
SaaS-modellen er ikke ny i teknologisk forstand. Derimod er det andre aspekter, som vi vil behandle dybere i opgaven, som gør SaaS-modellen til noget nyt og anderledes i forhold til forretnings-IT. Men for at sætte SaaS-modellen i perspektiv, har vi udvalgt to eksempler, som viser at SaaS i teknologisk perspektiv ikke er noget nyt.
Tidlige eksempler på SaaS
Hotmail
Et af de første eksempler på SaaS er Microsofts Hotmail. Som et af de ældste gratis webmail-services, blev Hotmail ifølge wikipedia-arkitlen lanceret i 1996 og købt af Microsoft i 1997, efter på kort tid at have fået 8,5 mio. brugere. To år senere havde hotmail-tjenesten 30 millioner aktive brugere. Siden lanceringen har servicen fungeret som en browserbaseret tjeneste der ikke kraver installation af nogen art. Hotmail stiller i dag 5 GB til rådighed for hver bruger og servicen indeholder sikkerhedsforanstaltninger såsom virusscanning af e-mails. Hotmail hoster al kode og data (applikation+e-mails) og tilbyder adgang til servicen over internettet gennem en web-baseret brugergrænseflade.
Salesforce
Et andet tidligt eksempel på SaaS er Salesforce.com. Salesforce.com er i dag kendt for at være en af de første udbydere af SaaS til B2B-markedet. Faktisk udbyd Salesforce SaaS så tidligt, at begrebet SaaS endnu ikke var opstået. CRM-software havde på daværende tidspunkt godt fodfæste i mange virksomheder, og blev benyttet i mange virksomheders salgs- og marketingafdelinger. I 1999 begyndte Salesforce at udbyde deres CRM-system som SaaS. Prisen var 50$ pr. bruger pr. måned. Dette vendte op og ned på hvad det kostede at benytte et CRM-system, og dermed hvem der potentielt fik adgang til et så avanceret system. Der var intet krav til server-licenser, klienter og installation, da al data og kode befandt sig på salesforces’s servere. Overvejelser om Return On Investment (ROI) fik langt mindre betydning, da kunder ikke behøvede at binde sig til mere end den måned, der var betalt for. Til trods for kundernes skepsis med hensyn til sikkerhed, brugertilpasning og stabilitet, formåede Salesforce alligevel at imødekomme brugernes behov og krav (Carr, 2008: 70). At Salesforce var de første og samtidig blandt de bedste på daværende tidspunkt, er formentlig årsag til at det er netop Salesforce der konsekvent refereres til i litteraturen.
Disse to tidlige eksempler på SaaS giver anledning til at opdele SaaS i to kategorier. Chong & Carraro opdeler SaaS i følgende overordnede kategorier:
1.Line of business services, som tilbydes virksomheder af alle størrelser. LOB-services er ofte større services, som er tilpasningsvenlige løsninger med det formål at servicere virksomheders forretningsprocesser, eksempelvis inden for CRM og ERP.
2.Costomer-oriented services, henvender sig til offentligheden og er ofte gratis at anvende. Derfor er sådanne services oftest reklamefinansierede eller non-profit.
I forhold til denne opdeling, er Salesforce-CRM (jf. eksemplet ovenfor) et godt eksempel på en LOB-service. En Customer-oriented service er ovenfor eksemplificeret med Hotmail. Man kunne også bruge betegnelserne, Business-to-Business-SaaS (B2B-SaaS) og Business-to-Consumer-SaaS (B2C-SaaS) for de to kategorier. Denne opdeling giver kun mening i det omfang der tales om markedet SaaS-applikationer henvender sig til, i modsætning til hvad de rent teknologisk bygger på. Den tekniske struktur og leverancemodel er den samme uanset om der er tale om B2B-SaaS eller B2C-SaaS. Kritikken af Chong og Carraros opdeling bunder i, at der i mange sammenhænge kan udpeges hybrider mellem LOB-services og Customer-oriented services. Et eksempel er SaaS-applikationer som Hotmail og Hosted Exchange, som teknisk set har store ligheder, men anvendes, sælges og markedsføres forskelligt og på forskellige markeder. Andre gode eksempel på hybrider er Google-apps og Office-pakken, som Microsoft netop har annonceret tilgængelig som SaaS i løbet af 2008 (se her). I stedet for Chong og Carraros opdeling, ønskes i stedet at skelne mellem B2B-SaaS og B2C-SaaS. Dermed ikke sagt at der ikke eksistere hybrider i denne opdeling, men det understreger, at én og samme service kan henvende sig til mere end et marked – et aspekt som Chong og Carraros opdeling ikke tilgodeser.
At få software leveret som en service i B2B-sammenhæng, stiller naturligt større krav til SaaS-modellen end i B2C-sammenhæng. Her kunne en opdeling i eksempelvis krav og ændringer i forhold til 1. forretningsmodeller, 2. Arkitektur/infrastruktur og 3. operationel struktur, være en måde at adskille de områder hvor SaaS-modellen har betydning indenfor forretnings-IT. Fra kundens synspunkt ligger de største ændringer inden for forretningsmodellen og arkitektur/infrastruktur, hvorimod den operationelle del af SaaS-modellen i højere grad beror på SaaS-udbyderen.
SaaS-modellen åbner op for en række ændringer i forhold til virksomhedens forretningsmodel. For eksempel vil det, at købe sig til applikationer og services, føre til et skifte i forhold til ejerskab og ansvar med hensyn til IT. Ejerskabet lægges over på udbyderen og juridisk set, køber virksomheden kun rettigheden til at benytte en given applikation. Hermed følger også at virksomheden overdrager store dele af ansvaret for vedligeholdelse og opdatering af såvel software som hardware, som beskrevet tidligere. Men samtidig giver dette skifte mulighed for at frigøre økonomiske og personelle ressourcer og virksomheden får dermed mulighed for at allokere sine ressourcer anderledes. Således åbner SaaS-modellen særligt op for nytænkning af virksomhedens forretningsmodel inden for områder vedrørende outsourcing og økonomi.
SaaS-modellen åbner også op for overvejelser og ændringer hvad angår arkitektur og infrastruktur. I forhold til en virksomheds infrastruktur, kan der være flere områder som har særlig relevans. For eksempel kan tilpasningsmulighed/customization, performance og security nævnes som områder, der har stor betydning. Det at kunne tilpasse et system eller en applikation til virksomhedens forretningsbehov, er en generel nødvendighed i de fleste virksomheder. Derfor har det siden brug af mainframe-modellen, været almindeligt at virksomheder har tilpasset funktionaliteten i deres applikationer og systemer, så den understøtter netop de forretningsbehov virksomheden besidder. Tilpasning kan enten adresseres ved at tilkøbe færdige moduler og udvidelser til virksomhedens etablerede systemer, eller ved selv at ændre og tilpasse programkoden og dermed funktionaliteten. En vigtig faktor i virksomheders overvejelser om at benytte SaaS-modellen, må derfor være denne mulighed for stadig at kunne tilpasse den enkelte applikations funktionalitet.
Som det fremgår af figuren, åbner SaaS-modellen op for at flere virksomheder kan abonnere på den samme applikation, hos den samme udbyder. Dette kaldes i artiklen af Chong og Carraro (2006) for multi-tenancy. At en SaaS-applikation understøtter multi-tenancy vil sige, at en SaaS-applikation kan anvendes af flere kunder på samme tid, uden at dette har betydning for performance, data-sikkerhed og tilpasningsmulighed. Med Meta-data kan hver enkelt kunde tilpasse applikationens udseende og funktionalitet til netop sit behov – uden at det har betydning for andre kunder. Udfordringen for SaaS-udbyderen må i denne sammenhæng være at tilpasningen er let og uproblematisk for kunderne og dette berører derfor mere den operationelle struktur. Men det faktum at SaaS-applikationer udvikles til at flere hundrede kunder kan benytte dem samtidig, må give udfordringer i forhold til at understøtte individuelle tilpasninger. Dette kan give nogle begrænsninger for kunderne og samtidig gøre SaaS til en uattraktiv model for virksomheder med store tilpasningsbehov.
Da man som SaaS-kunde har mulighed for at vælge applikationer efter behov, giver det mulighed for at ændre (begrænse) behovet for infrastruktur, således at systemer og applikationer som sjældent eller kun i begrænset omfang benyttes, kan erstattes af SaaS-applikationer. Da SaaS-applikationer ikke stiller krav til infrastruktur, køb af software og drift af servere og andet hardware, giver SaaS-modellen desuden mulighed for at købe et SaaS-produkt i en begrænset periode, uden at virksomheden indkasserer tab ved eventuel opsigelse af abonnement eller skift af leverandør.
_______________________________________________________________________________
Har du fået større interesse for SaaS så følg med i bloggen. Vi vil løbende poste om andre aspekter som sikkert vil fange din interesse.
Vi håber du vil kommentere hvis du har spændende vinkler og synspunkter vedrørende SaaS!
God weekend,
Læg en kommentar